Nu sidder jeg her med min morgenkaffe og småbladrer i mine WW materialer, som jeg har gjort 1000 gange før... Så slår det mig; jeg er ved at begå samme fejl som så ofte før!
Jeg går igang med projekt-nu-skal-jeg-være-tynd-og-det-ska'- bar'-gå-stærkt. Det vil sige, det starter ikke der. Det starter med at jeg, helt voksent, beslutter, at nu går jeg igang med det her, og det må tage den tid det skal. Bare vægten går ned. 1/2 kilo om uden er fint, så kan jeg holde ud at se på mig selv til sommer...
Og hvad sker der så? I samme øjeblik jeg starter op, slår min hjerne dele af sig selv fra... Jeg kan ikke tabe mig hurtigt nok. Jeg bruger ikke alle de point jeg må. For så går det ikke stærkt nok...! Og målet forsvinder i en tåge. Målet? Fik jeg sat et reelt mål? Næ, jeg vil bare være slank...
Jeg må sætte mig et mål. Finde ud af hvad jeg gerne vil veje (eller hvilken str. jeg gerne vil passe).
Og jeg erkende at ting tager tid. Ting SKAL tage tid. Chancen for at lykkes med det her, stiger vel også, hvis jeg indtager føde nok til at bevare en vis energi, hele dagen. Og hvis jeg bruger den ekstra point-uge-pulje, programmet har indlagt, på at forsøde min tilværelse...
Jeg er typen der stortset aldrig drikker, stort set... Og igår allerede, mærkede jeg småpanik over ALDRIG mere at kunne drikke mig i hegnet... Øhhhh, rolig nu søde ven...
Jeg må gøre noget. Mine handlinger er uintelligente. Hvad f..... sker der med min hjerne?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar