søndag den 15. januar 2012

Der findes ingen sandere kærlighed end kærlighed til mad...

... sagt af George Bernard Shaw.


Og lad mig med de ord søsætte mit nye projekt. Eller skulle jeg skrive nye projekter?

Nye projekter... Lad mig opregne; opstart af blog, opstart af slankekur, nej det må man ikke kalde det mere, det er blevet umoderne, tenderende politisk ukorrekt. LIVSSTILSÆNDRING, det er det det hedder nu. (note til selv: vælg dine ord med omhu, der kunne være nogle der læste med)

Hvor kom jeg fra? Bloggen... Kuren, ja ja livsstilsændringen så...
Jo, så var der det med ærligheden...
Jeg har besluttet, at prøve at stoppe med at lyve. Jeg taler ikke om løgne fabrikeret af en syg personlighed der ønsker, at fremstå som noget HELT andet end det virkeligheden viser. Nej, mere de små løgne. Dem der handler om at pynte lidt på sandheden og fortie de små detaljer, der ikke klæder det personlige CV.
Jeg er spændt på hvad der bliver det sværeste i denne forbindelse, at smide de uønskede kilo, eller råt for usødet at dele tanker og følelser undervejs i projektet.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar