mandag den 16. januar 2012

That'll be the day...

Nu sidder jeg her med min morgenkaffe og småbladrer i mine WW materialer, som jeg har gjort 1000 gange før... Så slår det mig; jeg er ved at begå samme fejl som så ofte før!

Jeg går igang med projekt-nu-skal-jeg-være-tynd-og-det-ska'- bar'-gå-stærkt. Det vil sige, det starter ikke der. Det starter med at jeg, helt voksent, beslutter, at nu går jeg igang med det her, og det må tage den tid det skal. Bare vægten går ned. 1/2 kilo om uden er fint, så kan jeg holde ud at se på mig selv til sommer...

Og hvad sker der så? I samme øjeblik jeg starter op, slår min hjerne dele af sig selv fra... Jeg kan ikke tabe mig hurtigt nok. Jeg bruger ikke alle de point jeg må. For så går det ikke stærkt nok...! Og målet forsvinder i en tåge. Målet? Fik jeg sat et reelt mål? Næ, jeg vil bare være slank...

Jeg må sætte mig et mål. Finde ud af hvad jeg gerne vil veje (eller hvilken str. jeg gerne vil passe).
Og jeg erkende at ting tager tid. Ting SKAL tage tid. Chancen for at lykkes med det her, stiger vel også, hvis jeg indtager føde nok til at bevare en vis energi, hele dagen. Og hvis jeg bruger den ekstra point-uge-pulje, programmet har indlagt, på at forsøde min tilværelse...

Jeg er typen der stortset aldrig drikker, stort set... Og igår allerede, mærkede jeg småpanik over ALDRIG mere at kunne drikke mig i hegnet... Øhhhh, rolig nu søde ven...

Jeg må gøre noget. Mine handlinger er uintelligente. Hvad f..... sker der med min hjerne?

Vejedag...

... Idag var det vejedag. Jeg har trukket den lidt i ørerne med at skrive et indlæg om det. Ikke fordi jeg ikke havde tabt mig nok. Faktisk var det gået rigtig godt med det, 2,6 kg... Det er mere det med at skulle ud med min vægt. Jeg tænker på det jeg skrev igår om at pynte og udelade... Jeg øver mig, men jeg er ikke klar til at skrige ud til verden hvad jeg vejer endnu.
Pønser på et før billede, og når modet kommer, dukker både det og det unævnelige tal op...

Hvidløg er de intellektuelles ketchup...

... Kender ikke ophavsmanden til disse vise ord.

Men begge dele var repræsenteret i min aftensmad idag. Jeg vil så nødig puttes i en kasse...



Pasta i tunsauce (kraftigt inspireret af Caroline Fleming) 4 pers.

1 pk fuldkorns pasta
1 løg
1 fed hvidløg
2 spsk tomatpuré
2 ds tun i vand
1 ds fl. tomater
1/2 tsk chilipulver
1 ds kokosmælk 6%
2 spsk ketchup
2 spsk sød chilisauce
salt
frisk basilikum
revet parmesan

Kog pastaen efter anvisningen på posen.
Steg løg, hvidløg og chilipulver i 1 tsk fl. margarine. Tilsæt tomatpuré. Når det hele har fået en rødbrun farve, tilsættes tomaterne og fisken. Hæld kokosmælken over og smag til med salt, ketchup og chilisauce.
Servér med basilikum og parmesan.

søndag den 15. januar 2012

Imorgen...

...starter mit nye liv.
 Imorgen holder jeg op med at ryge. Imorgen begynder jeg på alle de nye, og bedre, vaner...
Hvem kender ikke følelsen af, at imorgen går jeg igang? Imorgen kan jeg klare det jeg ellers ikke har kunnet klare før.
Løgn og selvbedrag. Jeg har opfundet de begreber.

Sandheden er, at jeg har været igang i en uge nu, med at tabe mig, og imorgen er veje-dag. Hvis altså jeg lige kunne holde løftet til mig selv om IKKE at veje mig hver dag...

Jeg har en sygdom. Jeg tror ikke den har noget navn endnu, men dens væsen fornægter sig ikke. Jeg vejer mig, nærmest manisk, hver morgen. Jeg siger til mig selv dagligt, at imorgen... imorgen vejer jeg mig ikke. For jeg ved hvad det gør ved mig. Det fratager mig glæden ved at tabe mig.
Jeg ved jeg skal være glad for at tabe mig mellem 1/2 og 1/1 kilo om ugen. Jeg ved også at vægten svinger frem og tilbage i løbet af dagene indenfor den pågældende uge. Men har jeg først været længere nede på vægten, end den viser når ugen er omme, føler jeg nederlag. Jeg ved det, jeg har prøvet det så mange gange, at jeg har ikke kan huske tallet. Og alligevel...

Men imorgen vejer jeg mig. Det må jeg gerne.

Jeg følger Weight Watchers programmet. Det virker godt for mig at jeg selv kan sammensætte min kost selv og bare skal notere alt hvad jeg spiser og tælle point.
Men idag har været en dårlig maddag...


Jeg har simpelthen ikke spist nok. Og faren er nu at jeg forgriber mig på noget usundt og hurtigtvirkende. Jeg skal nok holde mig indenfor de tilladte points, men jeg vil jo også gerne være lidt sundere og mere veloplagt.
Og samtidig holder jeg fast i nogle vaner, jeg gerne skulle arbejde mig væk fra.

Men Rom blev ikke bygget på en dag og imorgen... er der atter en dag.

Lad mig på det kraftigste...

... fraråde brugen af kvark som erstatning for fløde!


Billedet, der iøvrigt ligner et billede fra en 60'er kogebog (uskarpt og brunt i brunt...), viser min aftensmad idag!
Som stor fan af champignon a la creme og fast besluttet på at blive en moden udgave af Danmarks næste topmodel, forsøgte jeg mig med en fedtfattig udgave af den skønne spise. Ganske enkelt byttede jeg fløden ud med kvark.
Don't do that!
Det blev en ækel substans, bestående af gummi-agtige champignons og brune oste-nullermænd.
Smagen var heller ikke i den gode ende.
Den var sur. Punktum.

Nogle ville nok have valgt at tømme tallerknen i skraldespanden; hvorfor spise noget man ikke kan lide?
Måske jeg lærer det en dag...

Der findes ingen sandere kærlighed end kærlighed til mad...

... sagt af George Bernard Shaw.


Og lad mig med de ord søsætte mit nye projekt. Eller skulle jeg skrive nye projekter?

Nye projekter... Lad mig opregne; opstart af blog, opstart af slankekur, nej det må man ikke kalde det mere, det er blevet umoderne, tenderende politisk ukorrekt. LIVSSTILSÆNDRING, det er det det hedder nu. (note til selv: vælg dine ord med omhu, der kunne være nogle der læste med)

Hvor kom jeg fra? Bloggen... Kuren, ja ja livsstilsændringen så...
Jo, så var der det med ærligheden...
Jeg har besluttet, at prøve at stoppe med at lyve. Jeg taler ikke om løgne fabrikeret af en syg personlighed der ønsker, at fremstå som noget HELT andet end det virkeligheden viser. Nej, mere de små løgne. Dem der handler om at pynte lidt på sandheden og fortie de små detaljer, der ikke klæder det personlige CV.
Jeg er spændt på hvad der bliver det sværeste i denne forbindelse, at smide de uønskede kilo, eller råt for usødet at dele tanker og følelser undervejs i projektet.