6 dage...
...har jeg kørt med min glutenfri diæt, og det begynder at lysne.
Mit energiniveau begynder langsom at stige og det er flere dage siden jeg sidst havde mavepine.
Et lille fremskridt, men en kæmpe lettelse.
Igår stod menuen på glutenfri pizza, som udover at smage rigtig dejligt, nærmest var en åbenbaring.
Normalt når jeg spiser pizza (her refererer jeg til den konventionelle af slagsen), bliver jeg øjeblikkeligt oppustet, får mavepine og invaliderende træt. Pizza = inaktivitet resten af aftenen.
Man kan så spørge sig selv, hvorfor man vælger at blive ved med at udsætte sig selv og sit legeme for den slags mad, når konsekvenserne er så lammende...
Jeg sammenligner det med en stofmisbrugers trang til stoffer. Mit stof er sukker og hvedemel har en "dejlig" sukker-effekt i kroppen. Al fornuft forlader sindet og jagten på "stoffer" træder istedet.
Back on track... Efter tre stykker hjemmelavet glutenfri pizza, var jeg mæt (ikke overmæt) og tilfreds. Ingen træthed og mavepine, og jeg var lige ved at glemme min efter-middagsmads-cigaret, der var intet ubehag at dæmpe med mit stof nr. 2...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar